| Hvad er surbund |
 |
Surbund er jord med et lavt kalkindhold, det vil sige at jordens pH værdi er 5,5 eller mindre. Til et surbundsbed skal man anvende sphagnum, både for at sænke pH værdien, men også for at jorden bliver let og luftig.
| Rhododendronbed |
 |
Plantes flere end en enkelt plante, laves et egentligt surbundsbed. Det kan være et sænket bed, en udgravning i en vis dybde, længde og bredde i jorden. Udgravningen fyldes med vækstmediet, som kan være en blanding af sphagnum, nåle med videre, eller blot sphagnum alene. Da den udgravede jord skal bortskaffes, er det faktisk nemmere at lægge bedet ovenpå jorden, f.eks. direkte på plænen.
Bedets højde bestemmes, og kanterne opbygges af for eksempel natursten, træstammer eller tørveblokke (klyner), som kan tilplantes. Plantedybden midt i bedet kan forøges ved bortgravning af jord, eller ved at lægge et tykkere lag sphagnum, beregnet for større planter. Bedet kan også udformes som et stenbed til især mindre Rhododendron, som jo også i naturen vokser mellem klipper.
| Plantning |
 |
Man kan plante Rhododendron hele året. Opbevar planten i originalemballagen indtil plantehullet er forberedt. Hullet skal være 10 cm dybere end plantens rodklump, og 20 cm bredere til hver side. Ved store planter anbefales minimum 100 til 150 liter sphagnum pr. plante. Plant ikke Rhododendron i almindelig jord, den er sjældent sur nok (se afsnittet om surbund).
Planterne må aldrig placeres dybere i plantehullet end de tidligere har vokset. Det er en god idé at gennemvande sphaghum’ inden plantning, således at der ikke opstår tørre lommer i bedet. Vand igen straks efter plantning.
| Lugning |
 |
I et rigtigt anlagt Rhododendronbed er der, på grund af den sure jord, meget lidt ukrudt, men det ukrudt som er der, skal fjernes med hænderne, da planterne har meget tynde rødder ved jordoverfladen, og let bliver beskadiget af redskaber.
|
| Gødskning |
 |
Rhododendron skal for at udvikle sig tilfredstillende have gødning ad flere gange. Hvis man har plantet i sphagnum kan almindelig NPK handelsgødning fint anvendes. Der gødes om foråret i april, og når blomstringen afløses af de nye skuds fremkomst. Endelig gødes i slutningen af august for at sikre en god knopdannelse. Hvis pH værdien bliver lidt for høj kan special Rhododendron gødning anvendes.
| Vanding |
 |
Sphagnum kan også oplagre større mængder vand, hvilket surbundsplanterne har brug for, da de aldrig må tørre ud. Rhododendron lever oprindeligt i egne med store nedbørsmængder, men det betyder ikke at rødderne på stå og soppe i vand. Planterne viser selv, når de trænger til vand ved at bladene ruller kanterne sammen og hænger slapt nedad. Der skal helst vandets inden denne tilstand. Især i tilvækstperioden er det vigtigt at undgå udtørring. Sphagnummen kan med fordel iblandes op til 30% grannåle, fyrrenåle og gammel bladkompost.
| Visne blomster |
 |
Efter afblomstring kan visne blomsterstande afbrækkes ved basis. I naturen bliver blomsterne siddende og danner frø, men det tager kraften fra de nye vækstknopper, hvorfor det er en god idé at fjerne blomsterstande på unge planter, så der bliver kræfter til nyvækst.
|